Kasper løser svære problemer og hjælper hundredvis af kunder

Sproom består af et team, som hver dag arbejder på at gøre elektronisk samhandel smartere og nemmere for alle slags virksomheder. Men hvem er disse Sproomers? Og hvilke arbejdsopgaver har de?

En erfaren programmør ombord

“Som Sproomer får vi lov til at arbejde med noget, der helt sikkert har en fremtid. Her er masser af udfordringer at tage fat på, i et miljø hvor alle har mulighed for at blive hørt og spille med.”

Kasper blev en del af Sproom-teamet i januar 2017.  Han kunne hurtigt bidrage som en vigtig medspiller grundet sin viden om elektronisk fakturering og mangeårige erfaring med domænet:

“Sproom var et godt match med mine kompetencer, og havde behov for nye ressourcer. Jeg er glad for at kunne udnytte min erfaring, samtidig med at jeg prøver kræfter med et nyt produkt, nye teknologier og har fået nye kollegaer.”

Kasper er uddannet kandidat i matematik og datalogi fra RUC. I sin studietid og årene efter arbejdede Kasper med NemHandel-understøttelse siden NemHandel blev introduceret i Danmark. Han var således blandt de første, der havde et fungerende NemHandel endpoint oppe at køre.

Når arbejdsdagen fyldes med sparring og læring

 

Som programmør er nogle af de opgaver, jeg bedst kan lide at løse problemer og bidrage med noget, som andre har nytte af. Det kan f.eks. være at kode en ny funktionalitet eller finde og rette fejl, der generer kunder. Det er spændende at hjælpe kunder eller kollegaer med at forstå det, vi arbejder med, og selv se det fra nye vinkler. På den måde kan vi i fællesskab få gode og nye ideer til fremtidige løsninger og forbedre systemet. Når jeg har sat mig ind i en kundes problem og set det fra deres perspektiv, så er det rart at kunne hjælpe og give en løsning, der skaber værdi. 

For Kasper og de andre programmører sidder man ikke alene på sin pind og koder hele dagen. Det er i lige så høj grad en arbejdsdag, der kræver faglig sparring, møder og diskussioner på tværs af organisationen. På den måde skabes de bedste løsninger.

“En god arbejdsdag for mig er, når jeg lykkedes med at skrive god, elegant og velfungerende kode. Det er også, når jeg har en god diskussion med en kollega om produktets tekniske eller funktionelle retning, der munder ud i, at vi begge bliver klogere.”

Lad det bedste argument vinde!

Kaspers uddannelse og arbejdserfaring som udvikler betyder naturligvis, at han skriver og evaluerer kode og indgår i diskussioner om den tekniske arkitektur af Sproom.

“Det betyder, at der er masser af plads til input og diskussioner om, hvordan produktets fremtid skal formes, og det er altid rigtig spændende. Samtidig er der i Sproom en rigtig god kultur, hvor man lytter, diskuterer og hvor det bedste argument vinder.”

Kasper mener, at det først og fremmest er lysten og evnen til at lytte, diskutere og lære, der er nødvendigt for at kunne udføre et godt job som .NET Developer i Sproom. Det sammenholdt med hans tekniske indsigter og domænekendskab er en perfekt kombination for vores Sproom-team!