Partnerskaber i Sproom åbner nye døre for elektronisk fakturering

photo-1430126833726-4a091c572f3c

Det skal være sjovt og nemt at drive virksomhed i Danmark!

I Sproom arbejder vi på at gøre elektronisk fakturering tilgængeligt for alle i samarbejde og dialog med vores partnere. Det kalder vi en moderne virksomhed! Derfor er vores partnerprogram et af de tiltag, vi er mest tilfredse med.

Vores partnere er en række virksomheder, som alle lever af at gøre forretningsdrift lettere for deres kunder ved at udbyde forskellige forretningssystemer – økonomisystemer, invoice workflows, operatørservices eller noget helt fjerde. Sammen med dem, hjælper vi hver dag tusindvis af små og mellemstore virksomheder med at sende og modtage elektroniske fakturaer direkte via de systemer, som de allerede benytter. Partnerskaberne er med til at fuldende vores service, så vores kunder får hurtigere og bedre adgang til fakturainformation, sparer tid og sikrer kontrol i hele processen.

Hvem vinder ved det?

De altoverskyggende vindere er brugerne. Fordi partnerne samarbejder med os, kan de tilbyde deres kunder adgang til ubegrænset elektronisk fakturering gennem Sproom. Det betyder, at alle slags virksomheder kan vinke farvel til dobbeltarbejde, manuel kontrol, høje omkostninger, stakke af papirer og fakturaer der bliver væk og i stedet koncentrere sig om den forretning, de brænder for. Samtidig er vores partnerskare en af vores største kilder til feedback og inspiration til at optimere vores services og dermed udbyde endnu mere attraktive løsninger til hver enkelt bruger.

Det nordiske marked

Vi arbejder målrettet for at skabe produktive forbindelser. Hver gang vi udbygger vores gruppe af stærke partnere, kommer nye aktører til inden for elektronisk fakturering og den Nordiske samhandel bliver mere og mere attraktiv.

En væsentlig del af det danske BNP håndteres allerede nu elektronisk gennem Sprooms netværk, og vi er stolte af at spille en vigtig rolle i den digitale og effektive udvikling af Nordisk erhvervsliv. Derfor er det afgørende for os, at vi løbende allierer os med de rigtige partnere og opbygger et godt samarbejde, der kan skabe værdi for alle brugerne.

Nyeste skud på stammen

En af de nyeste Sproom partnere er den danske iværksætter-succes, Billy.

Billy, som leverer et brugervenligt online regnskabsprogram, er hurtigt blevet populær blandt især selvstændige i Danmark. Ved at Sproom håndterer den elektroniske fakturering for Billys brugere, bliver de en del af Nordens største netværk for elektronisk fakturering. Vi har Billy som partner, fordi de deler vores begejstring for at gøre det lettere og sjovere at drive forretning i Danmark. Vores samarbejde med Billy er endnu et vigtigt skridt på vejen mod fuldstændig tilgængelighed til elektronisk fakturering for alle, uanset branche eller teknisk formåen.

For fremtiden håber vi på at åbne endnu flere døre inden for elektronisk fakturering i samarbejde med kompetente partnere!