Webinar: Få afmystificeret e-fakturaer og bliv klædt på til fremtiden

Danmark skal være et digitalt foregangsland…

I en rapport af Finansministeriet fra oktober 2021, præsenteres flere visioner for at opnå netop dét. En af visionerne er, at igangsætte en række initiativer indenfor fakturahåndtering og bogføring, som ifølge rapporten, kan spare danske virksomheder for op til 70.000 kr. pr. virksomhed. Ét af initiativerne, som ikke er til at komme udenom i den digitale udvikling, er at fremme brugen af elektroniske fakturaer. På nuværende tidspunkt sakker Danmark dog stadig bagud på digitaliseringsgraden, når det kommer til elektroniske dokumenter, sammenlignet med de andre Nordiske lande – og det er en skam, for der er masser af fordele at hente.

Ved at bruge elektroniske dokumenter, bliver alt 100% korrekt aflæst, og der bliver skabt et stærkt datagrundlag, så det er muligt at automatisere og optimere måden danske virksomheder driver forretning på – specielt indenfor bogføring.

Christian Harder, Forretningsudvikler, Sproom

I Sproom vil vi sammen med Dansk Erhverv sætte fokus på elektroniske dokumenter og hjælpe danske virksomheder med at forstå fordelene. Derfor afholder vi sammen et webinar den 18. november kl. 10.00-11.00, som er gratis at deltage i med koden E-fakt21.

Det er slet ikke så svært som det ser ud til

For mange er e-fakturaer en ‘black box’. Ifølge Dennis Dahl, Supporter i Sproom, vil webinaret fokusere på: ”hvordan e-fakturering kan automatisere en masse arbejdsflows, og at det ikke er så besværligt som mange tror. Vi vil gerne berolige folk og forklare hvor simpelt det egentlig er, at gøre tingene mere automatisk og langt smartere.

Med e-fakturering som fundament, skubber vi til det fælles mål, vi har med Dansk Erhverv, om at det skal være nemt for virksomheder at være i den digitale front.

Der sker en masse initiativer på regeringsplan og det har været tilfældet i mange år. Så vi vil give et overblik over hvad der rør sig i markedet nu og hvad man kan forvente i fremtiden indenfor elektronisk samhandel, samtidig med at vi giver et indblik i, at det ikke behøver være så besværligt og mystisk, som mange synes det kan være.

Christian Harder, Forretningsudvikler, Sproom

For både Dennis og Christian handler det om at skabe en tillid til e-fakturering og undgå den berøringsangst, som mange desværre stadig har.

På trods af at det har eksistereret i Danmark i mere end 16 år, er der stadig mange som ikke ved hvad e-fakturering reelt set er, og mange tror at det kun er forbeholdt offentlige virksomheder, men alle kan bruge det og alle kan få gavn af det – og det vil vi sætte fokus på i webinaret.

Dennis Dahl, Supporter, Sproom

Du kan deltage i webinaret den 18. November kl. 10.00-11.00.
Brug koden E-fakt21 og deltag gratis. 

De største fordele ved e-fakturering ifølge Christian og Dennis

– Mulighed for at udbygge software, der fremmer automatisering
– Fakturaen sendes direkte fra et regnskabsprogram til et regnskabsprogram
– Mulighed for 100% korrekt aflæsning, da en e-faktura er en datafil
– Alle data er tilgængelige online 24/7
– Effektiv fakturabehandling hos kunden er lig med hurtigere betaling og færre rykkere

Dennis’ primære rolle er at supportere og hjælpe vores kunder. Herudover har han et tæt samarbejde med udviklerne og sikrer at diverse implementeringer sker på en korrekt måde.

Christian er vores Forretningsudvikler i Sproom. Han hjælper med at drive Sproom fremad ved bl.a. at indgå relevante partnerskaber og undersøge hvilke features der skal laves til kunderne.